Hvad er stress?
Hvad er stress? Hvornår er det usundt? Det har altid generet mig at man kan blive ”sygemeldt med stress”, for stress er jo ikke en diagnose. Stress er en samlebetegnelse for belastninger som, hvis der er tilstrækkeligt mange af dem, kan resultere i forskellige psykiske reaktioner. Men 99% af tiden bliver vi jo ikke syge af de belastninger vi udsættes for. Uden én eller anden grad af belastning, eller skal vi hellere kalde det udfordring eller spænding, kommer vi til at kede os og gå i stå.
Usund stress
Men det er selvfølgelig ikke den form for stress der hentydes til når vi i daglig tale bruger begrebet stress. Det er når der kommer så megen udfordring, spænding og smerte på én gang, at det overstiger vores evne til at forarbejde de følelser der er forbundet med dem på en hensigtsmæssig måde. Vi får ikke mulighed for at restituere og samle kræfter. Det er således ikke alene graden af belastning der forårsager overbelastningen – det er også måden hvorpå vi håndterer denne belastning. Hvis du har en dårlig løfteteknik der belaster din ryg, kan du sikkert klare en masse mindre løft over en lang periode. Over tid vil du dog udvikle en slidskade. Eller også kan et enkelt stort løft forårsage skaden på kort tid. På samme måde kan uhensigtsmæssige psykiske håndteringsmekanismer få belastningen til at øges over mange år, eller pludselig eksplodere på grund af en enkelt begivenhed.
Eksempler på stress
Typisk opstår overbelastninger i forbindelse med øget fysisk eller psykisk arbejdspres, store forandringer i arbejds- eller privatlivet, tab af nærtstående familiemedlemmer, venner eller kollegaer. Det kan også være langvarige perioder med let overbelastning uden tilstrækkelig restitution. Et udbredt eksempel på en uhensigtsmæssig håndtering af både psykisk og fysisk belastning er: ”det klarer jeg bare selv”. På en arbejdsplads sker det, at en medarbejder ikke får løst sin opgave godt nok, inden han eller hun sender den videre til den næste medarbejder. Medarbejder nummer to burde egentlig sende opgaven tilbage til medarbejder nummer et for at vedkommende kan gøre arbejdet færdigt. Da medarbejder nummer to ved at nummer et har alt for travlt i forvejen, laver nummer to selv de nødvendige rettelser og får både løst opgaven og hjulpet sin kollega. Den lille ekstraopgave vil næppe blive registreret som en stressbelastning, og det kan endda føles dejligt at kunne aflaste sine kollegaer. Problemet er, hvis det bliver til en vane at kompensere for hinanden, i stedet for at få taget hånd om problemerne.
En langsom nedslidning
Vi er mange der er opdraget til at hjælpe hinanden, til ikke at beklage os og være ”negative” eller ”sladre” når tingene ikke fungerer på arbejdspladsen (eller i andre sammenhænge), af hensyn til at bevare den gode stemning. Det gør det kun værre at vores selvværd er så tæt forbundet med hvordan vi tager os ud i andres øjne. Prisen er at vi kan komme til at tage de opgaver på os som bliver tilovers fra de af vores kollegaer som er bedre til at sig fra. Dette kan særligt blive et problem i perioder hvor arbejdspresset på virksomheden er større end der er ressourcer til at klare, eller der er interne problemer som hæmmer produktiviteten. Hvis medarbejderne vænner sig til at kompensere for disse problemer, opdages de ikke af de ledelseslag der har ansvar for at gøre noget ved det, og alle vænner sig til den aktuelle tilstand, hvor nogle medarbejdere stille og roligt slides ned.
Hvordan opdager og behandler man stress?
Symptomerne på længerevarende overbelastning er de samme som ved angst og depression. Listen over måder hvorpå kroppen kan reagere er omfattende. Dee symptomer der typisk får folk til at reagere er:
– Problemer med koncentration og hukommelse.
– Manglende lyst og motivation.
– Træthed og nedsat udholdenhed.
– Søvnproblemer.
– Indre uro.
– Øget irritabilitet.
– Overspisning eller mangel på appetit.
Dertil kan føjes muskelsmerter, angstanfald, håbløshed, forstyrret fordøjelse, syns- og høreforstyrrelser
m.fl.
Behandling af stress starter med ro
Behandlingens første skridt er at få ”stoppet ulykken”. I de fleste tilfælde er der behov for en sygemelding mens kroppen falder til ro. Dette kan være meget vanskeligt fordi hjernen ”bliver bange” for at slappe af efter at have vænnet sig til at køre i et højt tempo i for lang tid. Ofte bliver den dårlige samvittighed aktiveret og presser på for at få genoptaget det høje aktivitetsniveau. I takt med at der kommer mere ro på samvittigheden, vender fokus ofte om til selvbebrejdelser over ikke at have passet godt nok på sig selv. Det kan derfor være en følelsesmæssigt smertefuld oplevelse at tage sådan en ”kold tyrker” fra arbejdet. I nogle tilfælde aktiverer den følelsesmæssige krise gamle traumer og undgåelsesstrategier, som må bearbejdes og ændres.
Hvordan opnår man ro?
At få ro på handler dog ikke om bare at slippe tøjlerne. Nogle mennesker oplever at de helt mister evnen til at strukturere deres hverdag når det ydre pres fjernes, og de selv skal styre. Her gælder det om at finde et passende aktivitetsniveau som ikke er så hårdt at det høje stressniveau opretholdes, og ikke så lavt at man ikke får vedligeholdt og genoptrænet hjernens evne til at igangsætte aktiviteter. I takt med at evnen til selv at kunne regulere sit aktivitets- og stressniveau genetableres, bliver det muligt med en gradvis tilbagevenden til eksempelvis arbejdspladsen, forudsat at det er muligt at etablere arbejdsforhold der ikke forårsager en ny overbelastning.
Ændring af arbejdsforhold
Det er almindeligt at starte op 2-3 dage om ugen med 1-2 timer per dag, og pauser med 45-60 minutters mellemrum. Det vigtigste er at vænne sig til at komme tilbage, og til at håndtere de angstsymptomer og bekymringstanker der kan dukke op i den forbindelse, ikke hvilke arbejdsopgaver man kan løse! Meditation, mindfullnes og spadsereture i den friske luft er et godt supplement til behandlingen, fordi det at gøre noget aktivt for sig selv, hjælper én med at holde en pause hvor hovedet får fri, og ikke bare gå væk fra computeren mens hovedet arbejder videre.
Hvem har ansvar for stress?
Forebyggelse af stress på jobbet, i familien og i alle andre fællesskaber er et fælles ansvar. Det er den enkeltes ansvar at gøre opmærksom på faktorer der skaber overbelastning. Det er til gengæld fællesskabets ansvar at tage problemet alvorligt. På en arbejdsplads er ledelsen forpligtet til at gøre deres bedste for at være med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Ledelsen er dog også afhængige af ærlige tilbagemeldinger fra de ansatte. Det er dog ikke altid det er muligt at finde en løsning på problemerne, og derfor ikke muligt at fortsætte ansættelsesforholdet. Mange kommer til at se dette som et bevis på at de ikke var robuste nok.
Robusthed og resiliens
I forbindelse med stress tales der ofte om robusthed eller resiliens. Jeg skelner af hensyn til overskueligheden i dette indlæg ikke mellem betydningen af dem. Robustheden siger noget om en persons evne til at klare sig gennem modgang. Det er en evne der kan trænes via terapi og selvudvikling. Der er dog opstået en bred misforståelse af robusthed som ”evnen til ikke at blive påvirket af modgang”. Det er netop strategien med ikke at lade sig påvirke af problemer og udfordringer resulterer i, at der ikke bliver taget hånd om dem. Psykisk robusthed handler om at lade sig påvirke og handle hensigtsmæssigt, ved at gøre opmærksom på problemer på jobbet- Og sige fra overfor usunde arbejdsforhold.
Vil du vide mere om stress? Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere.