Ring til os på 29 72 06 77

Det vigtigste spørgsmål i terapien

Det vigtigste spørgsmål i terapien
25. marts 2019 author

Jeg sætter konsekvent 3 timer af til den første samtale i et terapiforløb. Forklaringen på dette er, meget kort, at det tager tid at sætte sig så grundigt ind i et andet menneskes psyke, at man kan bidrage med noget konstruktivt. Det gør også en forskel, at man efter en times samtale, kommer udover den høflighedsbarriere, som vi til daglig har overfor mennesker vi ikke kender. Og så tager det tid, i fællesskab at definere en psykologisk problemstilling så præcist, at det også bliver muligt at finde ud af, hvordan der skal arbejdes med den. Resultatet er, at mine klienter som regel går fra den første session med en fornemmelse af, at terapi virker, og at de selv kan gøre noget, for at få det bedre, hvilket giver kortere behandlingstid og mere holdbar effekt af behandlingen.

 

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad der sker til den første samtale i et terapiforløb. Jeg har eksempelvis oplevet, at nogen gør sig mange tanker om hvad de skal fortælle, for at jeg kan hjælpe dem, og kan have så travlt med at få fortalt det hele, at vi begge er ved at drukne i ord og beretninger. Den første samtale kan også være anledning til bekymring og forværring af symptomer. For at afmystificere terapien, vil jeg gerne fortælle lidt om, hvordan jeg starter alle mine samtaler.

 

Essensen af samtalen er i fællesskab at besvare det følgende spørgsmål: Hvad er det for et indre psykisk problem, du ønsker min hjælp med?

 

Nogle gange er det nemt at besvare spørgsmålet, nogle gange tager det lang tid, og ofte ændrer svaret sig flere gange i løbet af samtalen, i takt med at forståelsen af spørgsmålet ændrer sig. Spørgsmålet virker måske simpelt, men består af flere vigtige komponenter, så jeg vil her dele det op i mindre bidder.

 

Til en begyndelse er det vigtigt, at fastslå, at det er dig der stiller opgaven. Jeg oplever nogle gange, at folk spørger mig om, hvilke problemer jeg synes de har. Det er ikke min opgave eller min ret, at bestemme hvad der er et problem for andre, det er altid op til én selv at vurdere.

 

Som psykolog kan jeg hjælpe med psykologiske problemstillinger, det vil sige problemer relateret til følelser. Ofte er det dog ikke følelserne der fylder mest, men snarere deres fravær, eller den angst, der kommer i vejen for at kunne mærke dem. Til tider kan en psykisk problemstilling komme til udtryk som kvalme, hovedpine, rygsmerter og sanseforstyrrelser, som ikke kan forklares ved anden sygdom.

 

For at behandlingen skal virke, er det vigtigt at sætte et positivt mål; “hvad ville jeg bruge mine kræfter på, hvis angsten ikke fik mig til at stoppe?” Et negativt mål er, at slippe af med angsten, problemet, smerterne, de svære følelser eller dem der udløser dem. Dette kan opnås ved at holde sig for sig selv, undgå alt der kunne udløse angsten, og opgive enhver forhåbning om, at livet kunne være anderledes. Stoffer eller alkohol kan være nyttige hjælpemidler ved brug af denne metode, som jeg har oplevet have god effekt på angsten. Desværre med den bivirkning, at den fører direkte til en depression. En positiv målsætning indebærer, at opsøge det der er svært, men eftertragtet, hvilket er hårdt arbejde. Jeg vil derfor sikre mig, at du synes det vil være besværet værd, at opnå dit mål.

 

Den hyppigste årsag til at folk opsøger mig er, at de er plaget af angstsymptomer i et eller andet omfang, og at de gerne vil af med angsten. Nogle gange er det nemt at afgøre hvad der udløser symptomerne, mens det andre gange kræver noget detektivarbejde. Angstsymptomer er i de fleste tilfælde nemme at behandle, fordi de fleste mennesker som børn, har lært at gøre dette automatisk, og blot skal hjælpes til at huske disse egenskaber (Jf. Et øjeblik). Angstbehandlingen handler dog ikke om at finde kroppens slukknap, for angsten har altid en funktion, selvom det oftest er de ubehagelige bivirkninger ved angsten, der løber med opmærksomheden. Angstbehandling handler om, ikke at flygte fra angsten, men at gå igennem den, for at nå sine mål.

 

Grunden til, at jeg spørger til et indre problem, er for det første, at jeg ikke kan hjælpe dine forældre, dine venner eller din irriterende chef til, at I får et bedre forhold til hinanden. Terapien går ud på at hjælpe dig med at håndtere dine følelser overfor dem. For det andet kan jeg kun hjælpe dig med dit problem. Hvis du er kommet i behandling, fordi dine forældre, din kæreste eller din læge eller sagsbehandler synes du har et problem, men du selv synes du har det fint, er der ikke noget problem at arbejde med. Hvis du har et problem, men kun ønsker at løse det for andres skyld, smuldrer motivationen væk inden du når målet.

 

Til sidst er det vigtigt at stilling til, om det faktisk er min hjælp du ønsker. Én af grundene til at jeg bruger så lang tid på den indledende samtale er ikke kun, at jeg har brug for tid til at lære dig at kende, men at du også har brug for at lære mig at kende, før du kan tage stilling til, om du ønsker at dele dine private tanker og følelser med mig. De fleste mennesker tænker kun på hvor meget den der lytter, lærer om dem, ikke på hvor meget de lærer, om den der lytter.

 

Først når det ovenstående er på plads, har vi en aftale om hvad vi skal bruge vores samtale til, og du kan beslutte, om vi sammen skal udforske situationer hvor du oplever problemet, med henblik på at finde en bedre måde at håndtere det på.