Min gennemgang af journalerne for de forløb, jeg har afsluttet i 2024, er nu afsluttet. Bedre sent end aldrig. Denne årligt tilbagevendende evaluering har til formål at vise, at det er muligt, at få effektiv psykologhjælp uden at skulle vente i månedsvis, både for potentielle klienter og for mig selv.
Tallene er baseret på journaldata, og vurderingerne af forløbene er baseret på klienternes tilbagemeldinger ved sidste samtale. Validiteten af denne undersøgelse ville nok være højere hvis jeg uddelte spørgeskemaer til samtlige klienter før og efter behandlingen, hvor man kunne registrere sværhedsgraden af symptomer, men jeg har besluttet mig for ikke at ville besvære hverken mig selv eller minke klienter med den opgave. Tallene i parentes, er fra den sidste måling jeg lavede for 2023.
Alle fremmødte klienter
Antal forløb: 97 (96).
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet[1]: 84=86,6% (76=79,2%).
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 7 timer (6,4 timer).
Klienter der opfylder kriterierne for henvisning via sygesikringen[2]
Antal forløb: 74 (71).
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet[3]: 69=93,2% (61=85,9%).
Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 5,8 timer (5,5 timer).
Klienter med tydelig indikation på personlighedsforstyrrelse og/eller svær posttraumatisk belastningsreaktion eller anden svær psykisk sygdom
Antal forløb: 20 (20).
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet[4]: 12=60% (11=55%).
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 11,6 timer (10,3 timer).
Parforhold, samarbejde og selvudvikling
Antal forløb: 2 (5)
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 2=100% (4=80%).
Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 4 (5).
Forløb afsluttet uden effekt[5]
Antal forløb: 13=13,4% (20=21%)
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 5,4 timer (6,7 timer)
Årsager til manglende effekt:
Behandling afsluttet af økonomiske årsager: 3 (1)
Henvisning til anden hjælp: 1 (3)
Brug for “noget andet”: 2 (0)
Selvdestruktivt forsvar/dårlig alliance: 3 (2)
Afsluttet af forsikringsselskab: 3 (1)
Ikke angivet/ikke vendt tilbage: 3 (5)
For tæt personlig relation: 0 (2)
Kognitive begrænsninger: 1 (1)
Problematik ikke egnet for samtaleterapi: 0 (2)
Kommentarer til tallene
De tal jeg lægger mest vægt på, er henholdsvis effekten af behandlingen, og den gennemsnitlige behandlingstid for klienter der opfylder kriterierne for henvisning via sygesikringen, da disse klienter er den primære målgruppe for en privat praksis. Det er naturligvis med største tilfredshed jeg kan konstatere, at dette tal er rekord højt for 2024 med 93,2% behandlinger med god effekt. Dette skyldes nok til dels, at jeg har haft rigtig mange klienter henvist med mindre komplicerede belastningsforløb (stress). I disse tilfælde er der ofte mere brug for vejledning end terapi, samt trygheden ved ikke at være alene i forløbet.
Der har igen i år været mange klienter med fysisk sygdom, eller pårørende til personer med fysisk sygdom, fx hjernerystelse, senfølger efter kræftbehandling eller anden sygdom der påvirker hjernens funktionsniveau. Der har også været flere klienter, og pårørende til klienter med ADHD, ADD og autisme. Det er bemærkelsesværdigt, hvor stort spænd der er mellem at være mildt og hårdt ramt, indenfor den samme diagnose, og hvor store konsekvenser det har for de familier, som ikke kan få den hjælp de har behov for.
Tallene for klienter med det jeg har valgt at betegne som ”tunge diagnoser” viser ikke at 80% bliver symptomfri i løbet af 11-12 timer, men at samtaleterapi kan være hjælpsomt når man skal leve med en svær psykisk lidelse. For fuldstændig at gøre sig fri af symptomerne, er behandlingstiden snarere 60+ timer, ofte med inddragelse af andre behandlingsformer. Antallet af klienter i denne gruppe er for lavt til, at statistikken kan bruges til at vurdere graden af effektivitet, men er sorteret fra sygesikringsforløbene, fordi udsvingene i effekt og behandlingstid er meget anderledes. Hvis jeg var bedre til at lave grafer, ville jeg have beskrevet den enorme spredning der er i timeforbruget, som varierer mellem nogle få timer, hvor der fokuseres på en snæver problemstilling, og de flerårige forløb, der sigter mod en egentlig personlighedsændring.
Procentdelen af forløb uden effekt er noget lavere end sidste år. Jeg hæfter mig ved at cirka halvdelen af disse forløb er blevet stoppet af økonomiske årsager, mens kun 5 af forløbene er blevet afsluttet fordi det ikke er lykkedes at få samarbejdet til at fungere, og tilrettelægge et meningsfuldt behandlingsforløb. Der kan være mange årsager til, at behandlingen ikke har den ønskede effekt. Den årsag jeg går mest op i, har jeg valgt at kalde ”selvdestruktivt forsvar/dårlig alliance”. Det er forløb, hvor jeg ikke har kunnet regne ud, hvad der skulle til for at hjælpe, eller godt kunne regne det ud, men ikke evnet at vise klienten, hvordan de kunne gøre noget ved deres problem. Der er sandsynligvis flere forløb som reelt afsluttes af denne årsag, men hvor klienten ikke bryder sig om at sige det, eller bare udebliver. Da jeg ikke kan vide hvad årsagen er, noterer jeg den årsag folk giver for afslutningen af forløbet, uden at tolke i hvad der kunne ligge bag. Det er dog enormt lærerigt for mig, også at få de negative tilbagemeldinger, enten ansigt til ansigt, eller ved at jeg kan se videooptagelser af samtaler igennem med en supervisor. Det bedste ved negative tilbagemeldinger er, når de kommer undervejs i forløbet, gerne lige så snart noget går skævt, fordi det giver mulighed at rette misforståelser eller skifte retning. Alt for mange mennesker er opdraget til at være passive modtagere af hjælp, og glemmer, at de selv er det vigtigste måleinstrument for hvilken effekt behandlingen har!
Mål for 2025
Mit nytårsforsæt for 2024 var at arbejde mindre, og prioritere uddannelse og fritidsinteresser højere. Siden jeg ikke har følt det samme behov for dette ved starten af dette år, kan det tyde på, at det er lykkedes. Og det ser ikke ud til at have nogen negativ effekt på terapiarbejdet, tværtimod.
I år har jeg bestemt mig for at bruge mindre tid på evalueringer(!) og sociale medier, især ”shorts”, som er en forfærdelig tidsrøver, og i stedet for gøre mere hvor jeg fordyber mig.
Kort om behandlingsforløb
Jeg anbefaler at forløb starter med en 3 timers udredning og prøveterapi. Denne følges som regel op med en samtale ugen efter. Herefter ligger femte og efterfølgende timer med 1-2 ugers mellemrum, afhængig af den enkelte klients økonomi. Det vil sige, at de fleste klienter har fået den hjælp de havde behov for inden 1,5 måned. Til sammenligning tager det 3-6 måneder at få tid hos en psykolog med ydernummer.
Jeg arbejder med metoden intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP), som blandt andet er kendetegnet ved, at den adresserer de mekanismer, der får klienten til at vige uden om de centrale problemstillinger, og der lægges pres på at være følelsesmæssigt nærværende og omsorgsfuld for sig selv. Metoden indeholder flere teknikker som også anvendes inden for andre anerkendte terapiformer og kan derfor nemt tilpasses den enkeltes behov. Man kan derfor gå meget målrettet efter følelsesmæssige gennembrud, og hurtig traumebearbejdning, eller graduere intensiteten, så klienten får mulighed for at opbygge kapaciteten til at kunne rumme og regulere angst og følelser. ISTDP er én af flere metoder der anbefales af Sundhedsstyrelsen ved behandling af depression.
Hvis du ønsker at vide mere om min klinik eller mine arbejdsmetoder, er du velkommen til at kontakte mig direkte eller læse videre på min hjemmeside.
[1] Forløb hvor klienten har beskrevet tydelig symptomlindring eller forøget livskvalitet ved sidste samtale, eller har aflyst sidste samtale, fordi de ikke vurderede at have behov for yderligere behandling.
[2] Inklusive klienter der på grund af deres alder ellers ikke opfylder kriterierne.
[3] Se fodnote 1.
[4] Se fodnote 1.
[5] Forløb afsluttet hvor klienten ikke på noget tidspunkt har angivet symptomlindring, eller øget livskvalitet, eller hvor klienten ved sidst kontakt, har vurderet ikke at have haft gavn af behandlingen.