Evaluering 2025

Antal forløb: 67 (74).
Effektiv behandling: 61=91,0% (74=93,2%). 
Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 5,4 (5,8 timer).

Klienter med sværere psykiske lidelser (fx. PTSD eller personlighedsforstyrrelse)

Antal forløb: 17 (20).
Effektiv behandling: 11 = 64,7% (12 = 60%).
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 13,7 (11,6 timer).

Klienter med problemstillinger der ikke ville give anledning til en henvisning eller psykiatrisk diagnose

Antal forløb: 8 (4).
Effektiv behandling: 6 = 75% (3 = 75%).
Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 4,25 (4)

Forløb afsluttet uden effekt

Antal forløb: 14 = 14,89 (13=13,4%).
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 4,14 timer (4,2 timer)

Årsager til manglende effekt:

– Behandling afsluttet af økonomiske årsager: 0 (3).
– Henvisning til anden hjælp: 1 (1).
– Brug for “noget andet”: 1 (2).
– Selvdestruktivt forsvar/dårlig alliance: 3 (3).
– Afsluttet af forsikringsselskab: 1 (3).
– Ikke angivet/ikke vendt tilbage: 1 (3).
– Kognitive begrænsninger: 0 (1).
– Problematik ikke egnet for samtaleterapi: 5 (0).
– Egen eller pårørendes sygdom: 2 (0).

Kommentarer til tallene

De tal jeg lægger mest vægt på, er henholdsvis effekten af behandlingen, og den gennemsnitlige behandlingstid for klienter der opfylder kriterierne for henvisning via sygesikringen, da disse klienter er den primære målgruppe for en privat praksis. Det er naturligvis med største tilfredshed jeg kan konstatere, at dette tal stadig er højt for 2025 med 91% behandlinger med god effekt. Dette skyldes nok til dels, at jeg har haft rigtig mange klienter henvist med mindre komplicerede belastningsforløb (stress). I disse tilfælde er der ofte mere brug for vejledning end terapi, samt trygheden ved ikke at være alene i forløbet.

Igen i år har der været en stor andel klienter som er henvist af forsikringen på grund af pårørendes, ofte børns, psykiske sygdom eller mistrivsel. Her er det ofte sværere at opnå ”behandling med god effekt”, fordi klientens forventning kan være, at deres behandling vil afhjælpe deres børns problem. Effekten er højere når det handler om partnere med psykisk eller fysisk sygdom, hvor det nok er nemmere at slippe ansvaret for omstændigheder man ikke kan ændre på, end det er at finde ro i, at skolen, kommunen eller børnepsykiatrien træder til.

Det er værd at bemærke, at misbrugsbehandling ikke hører ind under henvisningskriterierne, medmindre misbruget skyldes en underliggende psykisk lidelse. Det samme gælder problemer udløst af utroskab og andre parforholdsproblemer. I begge typer forløb har jeg fået tilbagemeldinger om, at samtalerne har haft en meget positiv effekt, men har kategoriseret dem som forløb der ikke opfylder henvisningskriterierne.

Tallene for klienter med det jeg har valgt at betegne som ”tunge diagnoser” viser ikke at 80% bliver symptomfri i løbet af knap 12 timer, men at samtaleterapi kan være hjælpsomt når man skal leve med en svær psykisk lidelse. For fuldstændig at gøre sig fri af symptomerne, er behandlingstiden snarere 60+ timer, ofte med inddragelse af andre behandlingsformer. ”Behandlinger med god effekt” dækker dog i nogle af tilfældene også over markant symptomreduktion, og markante positive livsændringer. Antallet af klienter i denne gruppe er for lavt og typen af psykiske problemer for varieret til, at statistikken kan bruges til at vurdere graden af effektivitet. Generelt gælder det dog, at klienter ofte har meget høj angst, mange og langvarige traumatiske oplevelser og begrænset støtte fra familie. I de tilfælde hvor behandlingen hjælper gælder det, at klienten er fuldt bevidst om at der er noget ved dem der er problematisk, og har et stærkt ønske om at det skal være anderledes.

Af forløbene uden effekt, har det i fire tilfælde været nødvendigt at erkende, at der er nogle psykiske problemer hvor den samtaleterapi jeg kunne tilbyde ikke slog til. I et tilfælde var det muligt at henvise videre til anden relevant behandling, mens det i de andre tilfælde var for angstprovokerende at arbejde med de bagvedliggende traumer. I de fleste tilfælde var årsagen dog, at de mål klienten kom med, ikke ville være opnåelige via samtaleterapi. Når klienter dropper ud af terapiforløb, er det desværre almindeligt, at de ikke giver en klar begrundelse herfor, hvilket i princippet kunne give behandleren en chance for at få forløbet tilbage på rette spor. At komme igennem sådan en krise sammen kan hjælpe klienten til at korrigere sit syn på andre mennesker og på egne evner til at samarbejde, og kan derfor have en betydelig helende effekt. Af samme grund inviterer jeg ivrigt til at give løbende tilbagemeldinger på forløbet, hvilket jeg tror er årsagen til det lave antal frafald, og til at så få forløb afsluttes uden jeg ved hvorfor.

Mål for 2026

Jeg fik ikke tildelt ydernummer sidste år, men søger igen når der igen bliver ét ledigt i Holstebro. Selvom det er ærgerligt for de klienter der ikke kan få støtte via sygesikringen, betyder det til gengæld fortsat kort ventetid på opstart af forløb. Selv om ventetiden på første samtale er sneget sig op på 3-4 uger, ligger det stadig langt fra de 3-6 måneder som desværre stadig er almindelig blandt ydernummerpsykologer. Jeg har stadig et solidt samarbejde med de fleste forsikringsselskaber, som ekstern behandler, så klinikken er sikret en stabil tilgang af klienter, men på de varierende vilkår som de forskellige forsikringer tilbyder.

Året er startet med en stor tilstrømning af nye klienter, og kombineret med forårets mange helligdage og ferier, betyder det usædvanligt lang ventetid på nye forløb. I nogle tilfælde har det været op til en måned. Jeg prioriterer altid igangværende forløb, og har været nødt til at booke længere frem i kalenderen, for at sikre et rimeligt interval mellem samtaler. Takket være mit system med manuelt at booke alle samtaler, har influenza og andre af livets uforudsigelige faktorer gjort det muligt at starte nye forløb op med kort varsel når der er kommet afbud, så problemerne med ventetider har kunnet minimeres.

Kort om behandlingsforløb

Jeg anbefaler at forløb starter med en 3 timers udredning og prøveterapi. Denne følges som regel op med en samtale ugen efter. Herefter ligger femte og efterfølgende timer med 1-2 ugers mellemrum, afhængig af den enkelte klients behov og økonomi. Det vil sige, at de fleste klienter har fået den hjælp de havde behov for indenfor 1-2 måneder. Til sammenligning tager det 3-6 måneder at få første tid hos en psykolog med ydernummer.

Jeg arbejder med metoden intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP), som blandt andet er kendetegnet ved, at den adresserer de mekanismer, der får klienten til at vige uden om de centrale problemstillinger, og der lægges pres på at være følelsesmæssigt nærværende og omsorgsfuld for sig selv. Metoden indeholder flere teknikker som også anvendes inden for andre anerkendte terapiformer og kan derfor nemt tilpasses den enkeltes behov. Man kan derfor gå meget målrettet efter følelsesmæssige gennembrud, og hurtig traumebearbejdning, eller graduere intensiteten, så klienten får mulighed for at opbygge kapaciteten til at kunne rumme og regulere angst og følelser. ISTDP er én af flere metoder der anbefales af Sundhedsstyrelsen ved behandling af depression. Læs mere om behandlingen her på min egen side, eller på istdp-danmark.dk.