Ring til os på 29 72 06 77

Evaluering af behandlingsforløb 2019

Evaluering af behandlingsforløb 2019
29. januar 2020 author

Evaluering af behandlingsforløb 2019

I anledning af det nye år har jeg gennemgået journalerne for de forløb, jeg har afsluttet i 2019. Formålet er, at vise at det er muligt, at få effektiv psykologhjælp uden at skulle vente i månedsvis. Alle klienter har jeg kunnet tilbyde at begynde behandling inden for 2 uger, og de fleste inden for en uge. 

Tallene er baseret på journaldata, og vurderingerne af forløbene er baseret på klienternes tilbagemeldinger ved sidste samtale. Tallene i parentes er fra den sidste måling jeg lavede for 2018.

Alle fremmødte klienter

Antal forløb: 62 (42)
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 50=81% (35=83%)
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 7,8 timer (7,8)

Klienter der opfylder kriterierne for henvisning via sygesikringen

Antal forløb: 51 (25)
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 44=86% (21=84%)
Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 7,0 timer (7,8) 

Klienter med tydelig indikation på personlighedsforstyrrelse og/eller svær posttraumatisk belastningsreaktion

Antal forløb: 10 (10)
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 6=60% (7=70%)
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 14 timer (9)
OBS! Stigningen er et resultat af at jeg er begyndt at afslutte nogle af de langvarige forløb (>1 år). Tallet forventes at stige i takt med at flere af de meget lange forløb afsluttes.

Klienter uden diagnoser

Antal forløb: 0 (7)
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: ikke målbart (7=100%)
Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: ikke målbart (5,8)

Forløb afsluttet uden effekt

Antal forløb: 12=19% (6=14%)
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 4,9 timer (8 timer)

Årsager til manglende effekt:

Behandling afsluttet af økonomiske årsager: 0 (0)
Henvisning til anden hjælp: 5 (2)
Flytning: 0 (0)
Brug for “noget andet”: 4 (2)
Selvdestruktivt forsvar ikke overvundet: 3 (ikke målt)
Afsluttet af forsikringsselskab: 1 (0)
Ikke angivet: 1 (2)

Kommentarer til tallene

Det er lykkedes at nedbringe behandlingstiden for klienter der hører indenfor Sygesikringens henvisningskategorier med 0,8 time! Dette fald er sket på trods af nogle lange behandlingsforløb på 16-36 timer, med klienter der havde brug for støtte i en længere periode til at foretage store omvæltninger i deres liv. Til gengæld har flere forløb med akut belastningsreaktion trukket tallet ned. Ofte kan det undgås at reaktioner på pludselige voldsomme begivenheder udvikler sig til angts eller belastningsreaktion ved en hurtig intervention. Det er min egen vurdering, at en højere frekvens af supervision, samt egenterapi har hjulpet mig til at holde fokus i behandlingen, men effekten af denne indsats er umulig at isolere.

Gruppen af klienter med personlighedsforstyrrelse og/eller PTSD er meget bredt defineret. Det vil sige at klienter i denne gruppe som minimum har opfyldt kriterierne for PTSD udløst af et enkeltstående traume, men også indeholder personer som har været udsat for mangeårigt fysisk, psykisk og seksuelt misbrug. Kriterierne for ”god effekt” kan både være en betydelig reduktion i symptomer, og en evne til at leve med de symptomer der er. Nogle klienter bruger terapien som en del af et langvarigt udviklingsarbejde hos flere behandlere, mens andre har hele deres forløb hos mig. De længste forløb har varet siden jeg åbnede klinikken. Tallene for denne lille klientgruppe kan derfor kun i ringe grad sige noget generelt om forløbene. 

Som ventet er behandlingstiden for forløb uden effekt igen faldet, da enkelte lange forløb sidste år gjorde dette tal usædvanligt højt. Antallet af forløb uden effekt er steget. Én årsag er, at jeg modtager flere klienter henvist fra forsikringsselskaber, som ikke har taget stilling til hvad de ønsker sig af terapien, eller har urealistiske forventninger til hvad terapien kan udrette. Det gælder for eksempel for personer der er belastet af ydre faktorer som psykisk sygdom i nærmeste familie. Der har desuden været et par forløb, hvor omfanget af psykisk og somatisk lidelse har været så omfattende, at det ikke har været muligt at tilbyde tilstrækkelig hjælp til at ændre på den psykiske tilstand. I 5 af de 12 forløb vurderede jeg det var nødvendigt at henvise til et andet behandlingstilbud, ud fra en vurdering af at jeg ikke ville kunne tilbyde et fyldestgørende behandlingsforløb. 

Bemærk at der tilsyneladende er afsluttet 14 forløb uden effekt. Dette skyldes at det var muligt at henvise 2 af klienterne der ønskede ”noget andet” til en anden behandler. Der er desuden nogle af forløbene afsluttet med god effekt, hvor klienterne efterfølgende er opstartet i andre forløb. 

 

En enkelt klient havde en psykiatrisk lidelse som hverken faldt ind under ”sygesikringskategorien” eller ”PTSD/personlighedsforstyrrelseskategorien”. Der mangler derfor tilsyneladende et forløb i tallene.

Der har ikke været nogen klienter i kategorien Klienter uden diagnoser i år, dvs. klienter der ønskede at arbejde med selvudvikling eller parterapi, uden at det har været motiveret af symptomer på belastningsreaktion (stress).   

Mål for 2020

Mine mål for 2020 er at bevare eller øge andelen af vellykkede forløb, samt at afkorte den gennemsnitlige behandlingstid, vel vidende at sammensætningen af klienter har en meget stor indflydelse på om dette er muligt. Jeg har dog oplevet at regelmæssig supervision og egenterapi smitter direkte af på hvor effektiv den behandling jeg selv tilbyder er, så det fortsætter jeg med i det nye år.

Hvordan opnås den gode effekt af behandlingen?

Den gode effekt af behandlingen, mener jeg, skyldes at behandlingsforløbene foregå i en løbende dialog. Det er vigtigt hele tiden at vurdere om jeg som behandler har forstået den aktuelle problemstilling, om vi er enige om denne forståelse, om de interventioner der foretages har en positiv effekt, om der opstår bivirkninger og utilsigtede reaktioner i behandlingen. I stedet for at udlevere et evalueringsskema efter hver time, spørger jeg ofte flere gange i minuttet, så vi sammen kan følge alle detaljer i den terapeutiske proces. Ofte stiller jeg meget direkte spørgsmål, ikke kun til rationelle tanker, men også til følelser og kropslige fornemmelser som klienten ikke nødvendigvis er bevidst om. Denne metode er udviklet for hurtigst muligt at gøre klienten opmærksom på ubevidste reaktioner der skaber og vedligeholder symptomer, og som derved forhindrer helingen af psykologiske traumer. Du kan læse mere om behandlingen her.

Du kan læse mere om symptomer på angst på denne side