Evaluering af behandlingsforløb 2023

Så er jeg blevet færdig med gennemgangen af journalerne for de forløb, jeg har afsluttet i 2023. Formålet er, at vise at det er muligt, at få effektiv psykologhjælp uden at skulle vente i månedsvis.

Tallene er baseret på journaldata, og vurderingerne af forløbene er baseret på klienternes tilbagemeldinger ved sidste samtale. Tallene i parentes er fra den sidste måling jeg lavede for 2022.

Antal forløb: 96 (91)

Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 79,2% (72=79%)

Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 6,4 timer (6,0 timer)

Antal forløb: 71 (62)

Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 61=85,9% (53=85%)

Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 5,5 timer (5,0 timer)

Antal forløb: 20 (13)

Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 11=55% (6=46%)

Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 10,3 timer (13 timer)

Antal forløb: 5 (16)

Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 4=80% (13=81%)

Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 5 (3,9)

Antal forløb: 20=21% (19=21%)

Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 5,4 timer (6,7 timer)

Årsager til manglende effekt:

Behandling afsluttet af økonomiske årsager: 1 (0)

Henvisning til anden hjælp: 3 (2)

Brug for “noget andet”: 0 (1)

Selvdestruktivt forsvar/dårlig alliance: 2 (5)

Afsluttet af forsikringsselskab: 1 (2)

Ikke angivet/ikke vendt tilbage: 5 (6)

Afviser psykisk problem: 0 (3)

For tæt personlig relation: 2 (0)

Kognitive begrænsninger: 1 (0)

Problematik ikke egnet for samtaleterapi: 2 (0)

Jeg har i år valgt at fremstille tallene grafisk, da det giver et bedre indtryk af udviklingen over længere tid. De vigtigste tal, er henholdsvis effekten af behandlingen, og den gennemsnitlige behandlingstid for klienter der opfylder kriterierne for henvisning via sygesikringen, da disse klienter er den primære målgruppe for en privat praksis.

Der er kommet flere klienter med fysisk sygdom, eller pårørende til personer med fysisk sygdom, fx hjernerystelse, senfølger efter kræftbehandling eller anden sygdom der påvirker hjernens funktionsniveau. Der har også været flere klienter, og pårørende til klienter med ADHD, ADD og autisme. Det er bemærkelsesværdigt, hvor stort spænd der er mellem at være mildt og hårdt ramt, indenfor den samme diagnose, og hvor store konsekvenser det har for de familier, som ikke kan få den hjælp de har behov for.

Tallene for klienter med det jeg har valgt at betegne som ”tunge diagnoser” viser ikke at 55% bliver symptomfri i løbet af 13 timer i gennemsnit, men at samtaleterapi kan være hjælpsomt når man skal leve med en svær psykisk lidelse. For fuldstændig at gøre sig fri af symptomerne, er behandlingstiden snarere 60+ timer, ofte med inddragelse af andre behandlingsformer. Antallet af klienter i denne gruppe er for lavt til, at statistikken kan bruges til at vurdere graden af effektivitet, men er sorteret fra sygesikringsforløbene, fordi udsvingene i effekt og behandlingstid er meget anderledes. Hvis jeg var bedre til at lave grafer, ville jeg have beskrevet den enorme spredning der er i timeforbruget, som varierer mellem nogle få timer, hvor der fokuseres på en snæver problemstilling, og de flerårige forløb, der sigter mod en egentlig personlighedsændring.

Procentdelen af forløb uden effekt er den samme som sidste år. Der kan være mange årsager til, at behandlingen ikke har den ønskede effekt. Den årsag jeg går mest op i, har jeg valgt at kalde ”selvdestruktivt forsvar/dårlig alliance”. Det er forløb, hvor jeg ikke har kunnet regne ud, hvad der skulle til for at hjælpe, eller godt kunne regne det ud, men ikke evnet at vise klienten, hvordan de kunne gøre noget ved deres problem. Der er sandsynligvis flere forløb som reelt afsluttes af denne årsag, men hvor klienten ikke bryder sig om at sige det, eller bare udebliver. Da jeg ikke kan vide hvad årsagen er, noterer jeg den årsag folk giver for afslutningen af forløbet, uden at tolke i hvad der kunne ligge bag. Det er dog enormt lærerigt for mig, også at få de negative tilbagemeldinger, enten ansigt til ansigt, eller ved at jeg kan se videooptagelser af samtaler igennem med en supervisor. Det bedste ved negative tilbagemeldinger er, når de kommer undervejs i forløbet, gerne lige så snart noget går skævt, fordi det giver mulighed at rette misforståelser eller skifte retning. Alt for mange mennesker er opdraget til at være passive modtagere af hjælp, og glemmer, at de selv er det vigtigste måleinstrument for hvilken effekt behandlingen har!

2023 var et hårdt år, både pga. arbejdsmængden og af private årsager. Jeg derfor sat mig det nytårsforsæt, at lytte mere til nogle af de kloge ting, jeg siger til folk der kommer med stress og overbelastning: ”Bare fordi du kan, betyder det ikke du skal”. I mit tilfælde betyder det, at kalenderen ikke behøver være fyldt til randen med arbejdsopgaver, men at der skal bookes nogle flere dage uden for klinikken, enten til at tage på kurser, eller til at holde helt fri. Jeg har meldt mig til et gruppesupervisionsforløb i Århus, som jeg ser meget frem til. Det er godt for motivationen og evnerne, at være en aktiv del af det faglige fællesskab. Dette oplevede jeg senest, da jeg var på 3 dages kursus i november, og der ugen efter dukkede tre klienter op, med problematikker, som lignede dem vi lige havde gennemgået. Der blev danset mere jubeldans på kontoret end sædvanligt i den uge.

Jeg anbefaler at forløb starter med en 3 timers udredning og prøveterapi. Denne følges som regel op med en samtale ugen efter. Herefter ligger femte og efterfølgende timer med 1-2 ugers mellemrum, afhængig af den enkelte klients økonomi. Det vil sige, at de fleste klienter har fået den hjælp de havde behov for inden 1,5 måned. Til sammenligning tager det 3-6 måneder at få tid hos en psykolog med ydernummer.

Jeg arbejder med metoden intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP), som blandt andet er kendetegnet ved, at den adresserer de mekanismer, der får klienten til at vige uden om de centrale problemstillinger, og der lægges pres på at være følelsesmæssigt nærværende og omsorgsfuld for sig selv. Metoden indeholder flere teknikker som også anvendes inden for andre anerkendte terapiformer og kan derfor nemt tilpasses den enkeltes behov. Man kan derfor gå meget målrettet efter følelsesmæssige gennembrud, og hurtig traumebearbejdning, eller graduere intensiteten, så klienten får mulighed for at opbygge kapaciteten til at kunne rumme og regulere angst og følelser. ISTDP er én af flere metoder der anbefales af Sundhedsstyrelsen ved behandling af depression.

Hvis du ønsker at vide mere om min klinik eller mine arbejdsmetoder, er du velkommen til at kontakte mig direkte eller læse videre på min hjemmeside: www.psykologacb.com.

Venlig hilsen

Anders Christian Böss, autoriseret psykolog

Stationsvej 15, 1. Tv.

7500 Holstebro