I anledning af det nye år har jeg gennemgået journalerne for de forløb, jeg har haft i 2018, med henblik på at skabe et overordnet indtryk af hvad der kommer ud af den behandling jeg tilbyder.
Tallene er baseret på journaldata, og vurderingerne af forløbene er baseret på klienternes tilbagemeldinger ved sidste samtale. Tallene i parentes er fra den sidste måling jeg lavede for perioden september 2016 til december 2017.
Alle fremmødte klienter
Antal afsluttede forløb: 42 (45)
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet[1]: 35=83% (35=78%)
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 7,8 timer (6,7)
Klienter der opfylder kriterierne for henvisning via sygesikringen[2]
Antal afsluttede forløb: 25 (35)
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet[1]: 21=84% (27=77%)
Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 7,8 timer (5,5)
Klienter med tydelig indikation på personlighedsforstyrrelse og/eller svær posttraumatisk belastningsreaktion
Antal afsluttede forløb: 10 (7)
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet[1]: 7=70% (6=86%)
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 9 timer (14)
Klienter uden diagnoser
Antal forløb: 7
Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 7=100%
Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 5,8
Forløb afsluttet uden effekt[3]
Antal forløb: 7 (9)
Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 8 timer (3,8 timer)
Årsager til manglende effekt:
- Behandling afsluttet af økonomiske årsager.
- Henvisning til anden hjælp.
- Sociale problemer der skal løses først.
- Flytning.
- Brug for “noget andet”.
- Ikke angivet.
[1] Forløb hvor klienten har beskrevet tydelig symptomlindring eller forøget livskvalitet ved sidste samtale, eller har aflyst sidste samtale, fordi de ikke vurderede at have behov for yderligere behandling.
[2] Inklusive klienter der på grund af deres alder ellers ikke opfylder kriterierne.
[3] Forløb afsluttet hvor klienten ikke på noget tidspunkt har angivet symptomlindring, eller øget livskvalitet, eller hvor klienten ved sidst kontakt, har vurderet ikke at have haft gavn af behandlingen.
Kommentarer til tallene
Den gennemsnitlige behandlingstid for personer der hører indenfor Sygesikringens henvisningskategorier er steget med 2,3 timer siden den sidste måleperiode. En årsag til dette kan være at en større andelen af klienter med mere komplicerede eller kroniske problemer, er begyndt at henvende. Dette skyldes sandsynligvis at flere læger og andre klienter er begyndt at anbefale behandlingen. Der kommer nu flere klienter der har meget langvarige psykiske problemer og flere behandlingsforløb bag sig.
klienter med personlighedsforstyrrelse og/eller PTSD
Gruppen af klienter med personlighedsforstyrrelse og/eller PTSD er meget bredt defineret. Det vil sige at klienter i denne gruppe som minimum har opfyldt kriterierne for PTSD udløst af et enkeltstående traume, men også indeholder personer som har været udsat for mangeårigt fysisk, psykisk og/eller seksuelt misbrug. Kriterierne for ”god effekt” kan både være en betydelig reduktion i symptomer, og en evne til at leve med de symptomer der er. Nogle klienter bruger terapien som en del af et langvarigt udviklingsarbejde, hvor de også benytter sig af andre behandlingstilbud, mens andre har hele deres forløb hos mig. De længste forløb har varet siden jeg åbnede klinikken. Tallene for denne lille klientgruppe kan derfor kun i ringe grad sige noget generelt om forløbene.
Behandlingsforløb uden effekt
Jeg har valgt at undlade tallene for denne kategori da de er meget små, og derfor kunne henvise til enkeltpersoner. Formålet med kategorien er at vise de årsager som personer der har valgt at afbryde behandlingsforløb inden der er opnået en effekt har givet, i al den tid jeg har haft klinikken.
Den store stigning i den gennemsnitlig behandlingstid for forløb uden effekt skyldes 2 forløb som var markant længere end de andre. Fratrækkes disse forløb i udregningen var det gennemsnitlige tidsforbrug på 2,75 timer, dvs. et fald sammenlignet med sidste år.
Nogle afgørende beslutninger man som klient skal træffe i forbindelse med et behandlingsforløb er:
1) Har jeg et psykologisk problem inde i mig?
2) Som jeg ønsker jeg at forstå de bagvedliggende årsager til?
3) Ønsker jeg at forandre det jeg gør der skaber og vedligeholder dette problem?
4) Lige nu?
5) Sammen med den person jeg sidder sammen med?
Hvis svaret er nej til et eller flere af disse spørgsmål, er det ikke muligt at gennemføre en vellykket behandling, for jeg respekterer selvfølgelige den enkeltes frie vilje. Der kan dog være så stor ambivalens i forhold til at træffe de ovenstående beslutninger, at et behandlingsforløb godt kan handle om at finde viljsestyrken eller modt til at fravælge en behandling som personen reelt ikke ønsker.
Klienter uden diagnoser
Kategorien Klienter uden diagnoser dækker over klienter som har ønsket en større selvindsigt for at kunne forstå eller ændre på deres liv, og som ikke har opfyldt kriterierne for at passe ind i de ovenstående kategorier. De fleste af forløbene har handlet om at ændre adfærd i parforhold og nære relationer. Kategorien dækker også forløb med parterapi. Dette er en ny kategori, så der er ikke tal fra sidste måling.
Hvilke problemer behandles?
Den hyppigste årsag til, at folk har søgt hjælp, har været gener fra let til moderat angst og/eller depression. Ofte har disse problemer forbindelse med lavt selvværd, sygdomsangst, sygdom i familien eller andre svære opvækstvilkår.
En del af klienterne har så voldsomme traumer med sig, at de sandsynligvis opfylder kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og/eller personlighedsforstyrrelse. De har ofte flere behandlingsforløb bag sig, hvor de beskriver at: “det var for let at snakke udenom”.
Om behandlingen
Jeg arbejder med metoden intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP), som blandt andet er kendetegnet ved, at den adresserer de mekanismer, der får klienten til at vige uden om de centrale problemstillinger, og der lægges pres på at være følelsesmæssigt nærværende og omsorgsfuld for sig selv. Metoden indeholder flere teknikker som også anvendes inden for andre anerkendte terapiformer og kan derfor nemt tilpasses den enkeltes behov. ISTDP er én af flere metoder der anbefales af Sundhedsstyrelsen ved behandling af depression.
Ventetid og forløb
Alle klienter er blevet tilbudt første samtale inden for 2 uger, de fleste indenfor en uge.
Bortset fra enkelte undtagelser, starter alle forløb med en 3 timers udredning og prøveterapi. Denne følges som regel op med en samtale ugen efter. Herefter ligger femte og efterfølgende timer med 1-2 ugers mellemrum, afhængig af den enkelte klients økonomi. Det vil sige, at de fleste klienter var færdigbehandlede inden 8 uger.
Planer for vedligeholdelse og optimering af behandlingseffekten
Selvom jeg er godt tilfreds med resultaterne for de forgangne år, er det vigtigt for mig at vedligeholde og forbedre mine evner som behandler. Jeg oplever selv at jeg arbejder mere systematisk og målrettet når jeg deltager i supervision og kurser. Jeg har derfor afsat faste månedlige tider i det kommende år til supervision. Klienter der henvender sig for behandling bliver altid opfordret til at lade samtalerne optage på video, som jeg får mulighed til at gennemse sammen med en anden psykolog, med henblik på at optimere behandligen.
