Ring til os på 29 72 06 77

Hjælper det at græde?

Hjælper det at græde?
7. juni 2024 Admin

 

Hjælper det at græde?

Hjælper det at græde, er ét af de spørgsmål som dukker op i terapien fra tid til anden, og ofte stilles af personer som enten er meget tilbageholdende med at vise følelser, eller som konstant overmandes af dem. En hurtig Google-søgning gav mig hurtigt 7 gode grunde til at græde, og jeg husker hvordan det var en intern vittighed i min praktik, at hvis man havde fået folk til at græde i terapien, så havde man gjort det godt som terapeut. Jeg må hellere understrege, at det var sagt i spøg, for så simpelt er det naturligvis ikke.

Tårerne er ikke i sig selv det der forløser følelser og afstresser kroppen, men de kommer som en følge af disse processer. De opstår ikke kun ved forløsning af sorg og skyld, men kan optræde i forbindelse med alle følelser, dvs. også glæde og vrede. Tårerne kan også løbe i forbindelse med at angst kanaliseres ud i den glatstribede muskulatur (jf. Hvad er angst) og kan have en maskerende effekt, ofte som dække over vrede (jf. Forsvar. Værktøj – flugt – fængsel). Og så kan der naturligvis komme tårer hvis man får noget i øjet som skal renses ud!

Det er vigtigt at kunne skelne mellem, om tårerne opstår af den ene eller den anden årsag, så man ved om de er er et tegn på tillid og tryghed ved at være følelsesmæssigt nærværende, eller om de signalerer angst, og er et middel til at skjule de ægte følelser, så man ikke kommer til at forstærke symptomer der hjælper til at undertrykke følelsesmæssigt nærvær, og vedligeholde lidelse. For eksempel optræder tårerne udløst af angst ofte i forbindelse med håbløshed og opgivenhed, hvilket er forsvarsmekanismer, der ikke hjælper, når man prøver at foretage vanskelige ændringer i sit liv. Tårer der dækker over vrede, er utroligt frustrerende, fordi ens omgivelser ofte vil opleve én som ked af det og sårbar, i stedet for vred og stærk, hvilket med tiden kan smitte af på éns selvopfattelse, fordi vi har tendens til at se os selv gennem andres øjne.

 

 

Hvorfor kæmper vi imod tårerne?

Når vi kæmper imod tårerne er det altså ikke kun tårerne vi kæmper imod, men de følelser der udløser dem, og det signal vi har lært de sender til omverdenen. Når en baby græder, er det et kraftigt signal om behov for omsorg og opmærksomhed. Og det bliver det ved med at være, skønt vi med tiden lærer at omsætte disse behov til ord, ”Jeg har brug for/savner/mangler/ønsker mig…”, og senere til egenomsorg, dvs. handlinger der fører til behovstilfredsstillelse. Det er dog ikke altid denne udvikling sker i samme tempo som der er brug for i forhold til omgivelserne. Forældre der af den ene eller anden grund mangler overskuddet til forstå hvilke behov og følelser deres børn forsøger at lære at udtrykke, vil blive utålmodige, vrede, og endda afvisende, hvilket presser barnet til, enten at udvikle sig hurtigere, eller at tilsidesætte sine egne følelser. Et ofte omtalt eksempel er den såkaldte ”Godnat-og-sov-godt” metode, som beskyldes for at træne barn og forældre i at undertrykke barnets impuls til at græde og opsøge omsorg, og forældrenes naturlige tilskyndelse til at reagere. Jeg hører alt for ofte mennesker reagere på deres tåre med ”det er pinligt/svagt/træls…” osv., ord de aldrig ville sige til en ven eller et familiemedlem der græd.

 

 

Forskellige typer gråd

I Co-Creating Change, skelner forfatteren, Jon Frederickson mellem forskellige typer af gråd, ud fra dens funktion, den fysiske oplevelse af den, og det indtryk den efterlader hos en person der bevidner den.

Ekspressiv gråd: Opstår som respons på tab, sorg, savn, som er oplevelser der minder os om vores evne til at føle kærlighed. Det parasympatisk nervesystem aktiveres, kroppen falder til ro, og stresshormoner ”skylles ud”, og gråden fremkalder medfølelse i personer der oplever den. Ofte vil det føles hjælpsomt, at kunne mærke man ikke er alene med denne gråd, men at der er nogen der lytter eller føler med, som kan rumme denne oplevelse, og ikke forsøger at skubbe den væk med forklaringer og løsninger.

Defensiv gråd: Opstår som dække over andre følelser, for eksempel vrede. Det sympatiske nervesystem aktiveres, og den tværstribede muskulatur spændes op, og der mærkes eksempelvis en klump i halsen eller brystet, vejrtrækningen er overfladisk, og der er uro i kroppen, som ikke aftager med gråden. Personer der oplever denne type gråd udefra, kan føle sig magtesløse, afvist, forvirrede eller decideret manipulerede, fordi gråden føles malplaceret i forhold til konteksten, eller fordi den grædende virker afvisende eller bange. I terapeutisk sammenhæng, er det vigtigt at afbryde den defensive gråd, da den fastholder den grædende i en lidelsesfuld tilstand, hvor bearbejdningen af de underliggende følelser blokeres, og omsorgspersoner afvises. Dette er en risikabel proces, hvor det er afgørende, at der er en fælles forståelse for hvorfor gråden bremses, så interventionen ikke kommer til at opleves som en afvisning eller kritik.

Angstgråd: kan opstå i forbindelse med at angsten kanaliseres i den glatstribede muskulatur, og optræder ofte i forbindelse med aktivering af primitive forsvarsmekanismer som hjælpeløshed og projektion. Den er et tegn på, at den der græder er kommet over tærsklen for hvor meget det sympatiske nervesystem kan aktiveres, og at frontallapperne ikke længere kan regulere de emotionelle responser på så mange eller så stærke impulser. Denne type gråd kan derfor opleves i forbindelse med et højt stressniveau, hvor man ikke føler sig ked af noget, men ”bare” er fyldt op af indtryk. Under alle omstændigheder, vil det være en god ide, at stoppe op, nedregulere angst/stressniveauet, og identificere hvad der førte til overbelastningen.

 

 

Forståelse og følelser

Det skulle nu gerne være tydeligt, at gråd ikke bare er en følelse, eller et signal, men kan have forskellige formål og betydninger, som gør det vigtigt at sætte sig ind i baggrunden for tårerne. Det er denne forståelse for ens egne følelser, der er vigtig for at øge éns følelsesmæssige kapacitet. Alt for ofte møder vi vore egne følelser og følelsesudtryk med de fordomme vi selv er blevet mødt med af vore omgivelser, i stedet for at bruge følelserne til at opnå forståelse af, og medfølelse med os selv. Så i stedet for at terapi handler om, blot at fremkalde følelser, er målet at få et afslappet og nuanceret forhold til de følelser der er.

Du kan læse mere om intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP) her: Terapi og symptomer

 

Kilder: Co-Creating Change, Jon Frederickson, 2013).

 

Kommentar (0)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*