Angst er en fysisk alarmreaktion udløst af en indre tilstand som opleves som truende. Angst opstår som konsekvens af at vi undertrykker eller skjuler følelser som vi opfatter som uønskede eller forbudte. Angstbehandlingen går derfor ud på at lade disse følelser komme til udtryk ved at tale om dem, opleve dem fysisk i kroppen og bearbejde dem i fantasien ved eksempelvis at forestille sig hvordan det vil være at lade følelserne få frit løb i de situationer som aktiverede dem.
Hvorfor skjuler vi vores følelser?
Mennesker der har oplevet en høj grad af tryghed og tillid igennem deres liv, vil ofte have nemt ved at tale om deres følelser med andre, og derved få den befriende oplevelse af at ”få lettet hjertet” for sorger, frustrationer og bekymringer. For rigtig mange mennesker er det dog ambivalent at være så åbne omkring deres tanker og følelser, fordi de har vænnet sig til at det er uhøfligt, sårbart, farligt eller hensynsløst at udtrykke sig så direkte. Dette betyder, at det ofte er forbundet med skyldfølelse, vrede og frygt at give udtryk for følelser, hvilket gør det vanskeligt at dele sit liv med andre mennesker. I stedet opbygger vi facader baseret på hvordan vi forestiller os dem der holder af os, gerne vil have vi skal være, og kommer til at leve i frygt for at blive ”afsløret” som dem vi er.
Angst i den tværstribede muskulatur
- Spændingshovedpine Spændinger i nakke, ryg og skuldre
- Tænderskæren og spændingssmerter i kæbemuskler
- Anspændthed i hænder og underarme
- Anspændthed i lår, lægmuskler og ankler
- Spændte mavemuskler
- Kramper eller rystelser
- Smerter i ryg og lænd
- Kvælningsfornemmelse
- Overfladisk vejrtrækning
- Brystsmerter
- Kolde hænder og fødder
Angst i den glatstribede muskulatur
- Forstyrret hjerterytme (Få ALTID undersøgt dette af en læge)
- Hosten, astma- eller strumalignende symptomer
- Diarre, kvalme eller forstoppelse
- Irritabel tyktarm
- Sure opstød (reflux)
- Tissetrang og ufrivillig vandladning
- Migræne
Kognitive og perceptuelle forstyrrelser
- Visuelle forstyrrelser (sløret syn, tunnelsyn, se stjerner)
- Forstyrrelse af hørelsen, fx midlertidige tinnitus-symptomer
- Tab af hukommelse og koncentration (”den sorte klap går ned”)
- Bevidstløshed
- Ud-af-kroppen oplevelse (dissociation)
- Hallucinationer på alle fem sanser
- Forvrænget virkelighedsopfattelse
Eksempler på adfærdsmæssige symptomer
- Vanskeligheder ved at holde øjenkontakt
- Tristhed og “flade følelser”
- Tankemylder
- Rastløshed og utålmodighed
- Stort talepres, hurtig tale eller problemer med at tale, fx. stammen
- Grådlabilitet
- Oplevelse af uoverskuelighed
- Irritabilitet
- Oplevelse af at blive forfulgt
- Se flere eksempler i min artikel om forsvarsmekanismer
Ubevidste selvdestruktive vaner – forsvarsmekanismer og undgåelse
Alle mennesker er født med det samme behov for at blive set, hørt, forstået og elsket. Alligevel kan vores livsomstændigheder gøre, at vi lærer at tilsidesætte og skjule os selv, straffe os selv, afvise omsorg og kærlighed og træffe beslutninger som vi ved skader os, fordi vi på ét eller andet tidspunkt har fået en erfaring med at det er nødvendigt for at beskytte os selv eller dem vi holder af. Jo tidligere i livet vi gør disse erfaringer, desto mindre fylder de i vores bevidsthed, og vi vænner os til at ”sådan er jeg bare”. Erfaringerne danner også grundlag for hvad vi forventer af andre mennesker.
De ubevidste vaner går i gang når vi indleder en relation til et andet menneske. Jo tættere en relation, desto stærkere træder vanerne til. Det kan være relationen til en chef eller kollega, en god ven, en kæreste eller ægtefælle, en forælder, et barn eller en psykolog. Alle sammen personer som vi på den ene side ønsker forstår og elsker os som vi er, men som vi samtidig er bange for vil dominere eller svigte os. Ubevidst kommer vi til at forvente det samme af de nye mennesker vi møder som vi kunne forvente af de mennesker der spillede en vigtig rolle tidligere i vores liv. Uden at tænke over det, kommer vi til at behandle den nye ven eller kæreste som om han/hun var på samme måde som den gamle. I sidste ende kommer vi til at sætte et forsvar op overfor de mennesker vi ønsker at have tæt på nu, for at beskytte os mod de mennesker der svigtede eller sårede os i fortiden. Og dermed svigter vi os selv ved ikke at give de mennesker der elsker os en chance for at bevise deres værd.
Du kan læse mere om forsvarsmekanismer på siden https://psykologacb.com/hvad-er-forsvarsmekanismer-vaerktoej-flugt-faengsel/
Hvordan arbejder psykologen med angsten?
Et afgørende element i angstbehandling, såvel som i enhver anden psykologisk behandling, er at blive opmærksom på hvordan disse forventninger og vaner former dine relationer, og i værste fald forhindrer dig i at elske og acceptere dig selv og andre. Psykologens opgave er at gøre opmærksom på hver gang disse forventninger og vaner dukker op i terapisamtalen, og skaber symptomer der blokerer for selvindsigt og -accept, fx: angst og panikanfald, urealistiske forventninger, depression, følelsesløshed, tankemylder, selvkritik og mange flere.
Helt konkret foregår behandlingen ved at du fortæller om situationer hvor angsten opstår, med fokus på de følelser der udløser angsten. Undervejs får du hjælp til at opdage de ubevidste afledningsmanøvrer der forstyrrer dit fokus, så du bliver i stand til at få en dybere oplevelse af de involverede følelser, og øger din tolerance for dem. Efterhånden som du selv bliver i stand til at opdage hvordan din hjerne får dig på afveje, og forstår hvorfor den gør det, bliver du i stand til selv at vælge hvordan du vil reagere på dine følelser, fremfor at kroppen kører på en forældet autopilot. I sidste ende er målet, at du gør dig nye erfaringer med, at du ikke har noget at frygte fra dine følelser, uanset hvor voldsomme og overvældende de er, men at du tværtimod kan bruge dem som kilde til forståelse og accept af dig selv.
Generelle råd til dig som lider af angst eller er pårørende
- Vær venlig og overbærende overfor dig selv eller den der har angst. Ingen får det bedre af at blive kritiseret eller afkrævet svar. Derimod virker det angstdæmpende blot at have en person i nærheden som ønsker at hjælpe.
- Lad være med at fixe problemerne når angsten er høj. Hjernens frontallapper får ikke den fornødne ilt til at kunne arbejde effektivt med problemløsning når angsten er høj. Beslutninger bliver derfor meget påvirket af de bagvedliggende følelser og de ubevidste mekanismer til at håndtere dem, hvilket ofte resulterer i undgåelse af problemet. Fokuser i stedet på nærværet, gerne i form af øjenkontakt eller et knus, som får angsten til at falde.
- Hvis du vil hjælpe med at berolige en person med angst, så undgå at tale for meget. Det vigtige er ikke hvad du siger, men at det du siger er venligt og beroligende, og at du taler roligt og langsomt. Forvent ikke at få svar. Det kan også være en god ide at spørge den angstramte til råds om hvad han/hun har brug for.
- Det er tilladt at trække sig tilbage og være alene for at få ro på angst og følelser som en midlertidig løsning. Det er dog vigtigt at finde ud af hvad der udløser angsten, så problemet kan løses og ikke blot undgås.
- Der kan opstå en masse tanker i hovedet når man har angst, som ikke umiddelbart giver mening. Det kan være en lettelse i sig selv at få sat ord på disse tanker, uden at skulle analysere eller forstå dem. Det er ikke altid vi er i stand til at forstå hvad der foregår hverken i eller omkring os, men hvis vi i det mindste kan slippe for at være ensomme i uvidenheden, er dette en stor hjælp i sig selv!
Har du spørgsmål til behandling af angst og andre psykiske problemer, er du velkommen til at kontakte mig via telefon 29720677 eller mail: psykologacb@psykologacb.com.