Dette er 2. del af min serie om forståelse af følelser. 1. del handlede om angsten og dens funktioner, og især om de mindre kendte angssymptomer.

Selvom vi ofte refererer til følelser i daglig tale, er det de færreste mennesker der faktisk forstår hvad følelser er, hvorfor vi har dem, og hvordan man kan skelne mellem dem. Det gør det ikke nemmere, at der indenfor forskellige videnskabelige traditioner, er forskellige definitioner af begrebet. Nedenstående er derfor ét bud af flere på, hvordan følelser kan forstås og beskrives.

Hvad er en følelse?

Følelser er en kropslig aktivering med et psykisk udtryk. Følelserne fortæller os hvad der giver os glæde og hvad der forårsager smerte. De mobiliserer os til at handle på egne vegne, for bedst muligt at overleve og tilpasse os den verden vi lever i, både i de nære forhold og på samfundsplan. Som en GPS der vælger et mål for os, og foreslår en rute derhen.

Der kan være forskel på hvordan følelser udtrykkes socialt (altså sammen med andre mennesker), men den kropslige aktivering er den samme.

Tilknytning og overlevelse.

Følelsernes betydning kan ses allerede ved fødslen, hvor de aktiverer forældre og barn til at knytte sig til hinanden. Det er afgørende for et spædbarns overlevelse, at denne tilknytning finder sted, og derfor er det ”indrettet til” at aktivere kærlige følelser fra forældrene, som kan motivere dem til at tage sig af det.

Barnet er født med følelser, og lærer af forældrene, at navngive de forskellige følelsesmæssige tilstande. Barnet lærer af sine erfaringer hvordan det håndterer de forskellige følelser. I begyndelsen er barnet ikke i stand til at kontrollere sine reaktioner på følelserne, så følelserne udtrykkes helt ucensureret, hvilket er en voldsom oplevelse for både barn og forældre. Som regel lærer barnet at kontrollere de kropslige impulser, så det kan lade sig vejlede af sine følelser til at træffe beslutninger, der hjælper til at opbygge og vedligeholde sunde sociale relationer.

Barnet kan dog også erfare, at nogle af de ting det føler, er besværligt for forældrene, er forbudt, forkert eller ikke er virkeligt. Det er mit indtryk, som psykolog og far, at det er sværere for forældre, at rumme følelser de ikke forstår, eller ikke kan gøre noget ved. Det er nemt at sætte sig ind i, at det kan være svært at rumme sit barns vrede eller sorg, men også glæde/kærlighed, skyldfølelse og seksuel tiltrækning kan være svære at have med at gøre.

Dette finder også sted i velfungerende familier, og børn med en lykkelig barndom og kærlige forældre, kan også vokse op med en oplevelse af, at det de gør eller føler er forkert.

Følelsernes kropslige udtryk

Jeg møder mange mennesker, der har svært ved at beskrive indre følelsesmæssige tilstande, så her er en kort oversigt over hvordan grundfølelserne kommer fysisk til udtryk:

Generelle kropslige oplevelser forbundet med følelser:

• Øget puls
• Dybere vejrtrækning
• Snurren i kroppen
• Følelsene kommer i bølger af 60-90 sekunders varighed.
• Oplevelsen af følelsen kan dog vare ved så længe den stimuleres af ydre eller indre faktorer.

Kærlighed/glæde/”varme følelser”/”positive følelser”:

• Varm energi der bevæger sig opad
• Susende eller boblende fornemmelse i brystet
• En trang til at rette sig op, række ud, omfavne
• Oplevelse af ro og afslappethed
• Nogle gange seksuel opstemmelse.
• Forveksles nogle gange med: Manisk adfærd.

Vrede/raseri:

• Brændende varm energi der starter fra fødderne eller nederst i maven, og bevæger sig op gennem brystet, og ud i arme, ben, hænder og begge sider af hovedet
• Fokuseret opmærksomhed mod det der opleves som udløsende
• Impulser til at gribe fat, ruske, slå, rive, bide, sparke, trampe, rettet mod den oplevede trussel
• Der kan forekomme seksuel aktivering, hvis oplevelsen af seksualitet og raseri er forbundet.
• Forveksles ofte med: Afreageren, vold, råben og andre aggressive handlinger som reaktion på følelsen, samt bitterhed (indlukkethed), rumination og anspændthed (angst).

Skyldfølelse:

• Smerte i øvre brystkasse og halsen
• Intens hulken forhindrer tale
• Impuls til at krumme sig sammen
• Stærk oplevelse af fortrydelse.
• Forveksles ofte med: Selvbebrejdelse, skam (forventning om andres bebrejdelse) og sorg (følelsesmæssig reaktion på tab).

Sorg:

• Oplevelse af tomhed i bryst og mave
• Gråd med aktivering af bryst og mave
• Ikke smertefuld som skyldfølelsen
• Kroppen afslappes
• Forveksles ofte med: Angst, hjælpeløshed og rumination (tankemylder).

Frygt:

• Udadvendt opmærksomhed (øjne og ører ”på stilke”), i modsætning til angsten der skyldes en ”indre trussel”.
• Samme fysiske udtryk som vrede/raseri, men med impulsen til at flygte fra den oplevede trussel
• Mindre velbeskrevet, da frygt i en terapisession forhindrer samarbejdet.
• Forveksles ofte med: Angst.

Blandede følelser

Følelser optræder ofte i serier, eller samtidigt, hvilket kan give oplevelsen af blandede, og endda modsatrettede følelser. Evnen til at kunne rumme blandede og modsatrettede følelser, er en evne der langsomt udvikles i teenageårene, hvilket gør det rigtig hårdt at være teenager. Det er en nødvendighed fordi vi som art, er nødt til at søge hjemmefra for at få blandet generne, samtidig med at vi har stor fordel af, at bevare et godt forhold til vores forældre.

Det er ikke muligt at bestemme hvilke følelser vi vil have, da følelserne er det der styrer os. Vi kan dog gøre os store anstrengelser for at ignorere, undertrykke eller skjule hvad vi føler for os selv og andre. Som regel sker dette dog, uden at vi selv lægger mærke til det. Mere om det i næste del af serien, som skal handle om undgåelse og forsvarsmekanismer.