Ring til os på 29 72 06 77

Indlægget er tagget med ‘social angst’

  • Evaluering af behandlingsforløb

    Evaluering af behandlingsforløb 2022

    Evaluering af behandlingsforløb 2022

    På grund af travlhed i klinikken, er jeg først nu kommet til gennemgangen af journalerne for de forløb, jeg har afsluttet i 2022. Formålet er, at vise at det er muligt, at få effektiv psykologhjælp uden at skulle vente i månedsvis.

    Tallene er baseret på journaldata, og vurderingerne af forløbene er baseret på klienternes tilbagemeldinger ved sidste samtale. Tallene i parentes er fra den sidste måling jeg lavede for 2021.

     

    Alle fremmødte klienter

    Antal forløb: 91 (96)

    Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet 1 : 72=79% (74=77%)

    Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 6,0 timer (6,1 timer)

    Klienter der opfylder kriterierne for henvisning via sygesikringen

    Antal forløb: 62 (67)

    Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet 3 : 53=85% (56=84%)

    Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 5 timer (5,3 timer)

    Klienter med tydelig indikation på personlighedsforstyrrelse og/eller svær posttraumatisk belastningsreaktion eller anden svær psykisk sygdom

    Antal forløb: 13 (14)

    Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet 4 : 6=46% (7=50%)

    Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 13 timer (11,9 timer)

    Parforhold, samarbejde og selvudvikling

    Antal forløb: 16 (15)

    Antal forløb hvor behandlingen har hjulpet: 13=81% (12=80%)

    Gennemsnitlig behandlingstid for alle forløb: 3,9 (4,7)

    Forløb afsluttet uden effekt

    Antal forløb: 19=21% (16=18%)

    Gennemsnitlig behandlingstid for forløb: 6,7 timer (5,7 timer)

    Årsager til manglende effekt:

    Behandling afsluttet af økonomiske årsager: 0 (0)

    Henvisning til anden hjælp: 2 (3)

    Flytning: 0 (1)

    Brug for "noget andet": 1 (8)

    Selvdestruktivt forsvar/dårlig alliance: 5 (3)

    Afsluttet af forsikringsselskab: 2 (1)

    Ikke angivet/ikke vendt tilbage: 6 (6)

    Afviser psykisk problem: 3 (0)

    COVID-19: 0 (0)

    Ikke samtaleterapiegnet: 0 (0)

    Somatisk sygdom/barsel: 0 (0)

    Utilfredshed med klinikkens regler: 0 (0)

     

     

    Kommentarer til tallene

    Tallene fra i år afviger ikke signifikant fra tallene for 2021. Det betyder dog ikke, at der ikke sker noget nyt i klinikken. Jeg har indledt et samarbejde med AS3, hvilket betyder at langt flere klienter bliver henvist med ”simpel tilpasningsreaktion”, eller arbejdsrelateret stress, hvor den primære indsats består i at analysere årsagen til overbelastningen, opmuntre klienten til at tage den med ro, indtil de begynder at kede sig, og så rådgive om hvordan tilbagevenden til arbejdspladsen kan foregå, og hvilke forebyggende tiltag der kan virke. Dette giver mange korte og vellykkede forløb, såfremt der er tale om arbejdspladser med en interesse for deres medarbejderes velbefindende. Jeg har også bemærket et stigende antal henvisninger på grund af parforholdsproblemer. Disse forløb kan være svære og langstrakte, da der enten er brug for begge parters velvilje til at løse problemet, eller en accept fra klienten af, at de ikke kan løse problemet med terapi, og kan være nødsaget til at acceptere konsekvenserne af et forlist parforhold.

    Jeg har i år omdøbt kategorien ”Klienter uden diagnoser” til ”Parforhold, samarbejde og selvudvikling”. Men det er ikke særlig præcist, for psykiske problemer påvirker altid parforhold og familie, til gengæld kan man jo godt passe ind under flere af henvisningskriterierne for psykologhjælp, uden at opfylde kriterierne for en psykiatrisk diagnose. Kategorien skal her forstås som forløb, hvor der ikke ligger en psykisk lidelse til grund for det problem der arbejdes med.

    Også i år er der en del henvendelser, hvor konsekvenserne af Coronaen er en del af den udløsende årsag til den problemstilling der ønskes bearbejdet. Ensomhed, social angst, uhensigtsmæssige mestringsstrategier og ændringer i arbejdslivet har sat sine spor. Det er mit indtryk, at det kun i de færreste tilfælde er det der har været den primære årsag til angst og depressioner, men at mennesker der i forvejen har kæmpet med selvtilliden har været ekstra hårdt ramt.

    Der er fortsat et højt antal klienter med svære psykiatriske diagnoser. I betragtning af, at jeg ikke har det tværfaglige team at trække på, som jeg havde i psykiatrien, er jeg godt tilfreds med behandlingseffekten. Det ser ud til at den afgørende faktor i forhold til hvem der profiterer af behandlingen er, om der er én eller flere pårørende som bakker op om forløbet. Ofte har personer i denne kategori et så kaotisk og omtumlet liv, at det kommer til at sabotere gode behandlingsforløb.

    Gruppen af klienter med svær psykisk sygdom er meget bredt defineret. Det vil sige at klienter i denne gruppe som minimum har opfyldt kriterierne for PTSD udløst af et enkeltstående traume, men også indeholder personer som har været udsat for mangeårigt fysisk, psykisk og seksuelt misbrug. Kriterierne for ”god effekt” kan både være en betydelig reduktion i symptomer, og en evne til at leve med de symptomer der er. Nogle klienter bruger terapien som en del af et langvarigt udviklingsarbejde hos flere behandlere, mens andre har hele deres forløb hos mig. De længste forløb har varet siden jeg åbnede klinikken. Tallene for denne lille klientgruppe kan derfor kun i ringe grad sige noget generelt om forløbene. Siden klinikken åbnede, har ca. 60% af personerne i denne gruppe oplevet af have god effekt af terapien.

    Antallet af forløb uden effekt ligger nogenlunde stabilt i forhold til sidste år. Årsagerne til disse afslutninger er meget forskellige, lige fra viderehenvisning til anden hjælp (2), til manglende effekt af behandlingen eller dårligt samarbejde (5). Siden jeg har fået flere forsikringssager, er antallet af afslutninger uden angivelse af årsag steget (6 de sidste to år), sandsynligvis fordi klienterne sjældent selv vælger hvem de bliver henvist til, og fordi de nemt kan bede om at blive omvisiteret. Dette ærgrer mig, da det ofte har en gavnlig effekt for klienten at give udtryk for frustrationer forbundet med samarbejdet, både fordi det hjælper til at korrigere et fejlagtigt terapeutisk fokus og giver klienten en oplevelse af at kunne gøre en forskel. Der sker sjældent, at forløb afsluttes uden effekt fordi forsikringsselskaberne stopper forløbene (2). Endelig er der de forløb hvor klienter får afklaret, at det slet ikke er psykologhjælp de ønsker. Enten fordi de alligevel ikke synes at de har et psykisk problem, eller at det ikke er noget de ønsker at arbejde med, eller fordi de hellere vil benytte sig af en anden type professionel sparring, eller støtte fra familien. Jeg har overvejet om det burde tælle som en positiv effekt af samtalen, men besluttede, at siden det ikke har løst klientens problem, må det stadig tælle som ingen effekt.

    Mål for 2023

    Den ”normale” tilstand jeg havde ønsket for i år, er indtruffet i længere perioder, men har ikke været definerende for året. Corona, inflation og andre verdensomspændende kriser, samt hvad der tilstøder mig og alle andre af personlige og helbredsmæssige problemer, er et livsvilkår som man bare er nødt til at acceptere, og ellers få det bedste ud af det. Jeg ser frem til at kunne deltage langt oftere i supervision og på kurser, hvilket helt sikkert hjælper til at højne niveauet af behandlingen.

    Kort om behandlingsforløb

    Jeg anbefaler at forløb starter med en 3 timers udredning og prøveterapi. Denne følges som regel op med en samtale ugen efter. Herefter ligger femte og efterfølgende timer med 1-2 ugers mellemrum, afhængig af den enkelte klients økonomi. Det vil sige, at de fleste klienter har fået den hjælp de havde behov for inden 1,5 måned. Til sammenligning tager det 3-6 måneder at få tid hos en psykolog med ydernummer.

    Jeg arbejder med metoden intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP), som blandt andet er kendetegnet ved, at den adresserer de mekanismer, der får klienten til at vige uden om de centrale problemstillinger, og der lægges pres på at være følelsesmæssigt nærværende og omsorgsfuld for sig selv. Metoden indeholder flere teknikker som også anvendes inden for andre anerkendte terapiformer og kan derfor nemt tilpasses den enkeltes behov. ISTDP er én af flere metoder der anbefales af Sundhedsstyrelsen ved behandling af depression.

    Hvis du ønsker at vide mere om min klinik eller mine arbejdsmetoder, er du velkommen til at kontakte mig direkte eller læse videre på min hjemmeside: www.psykologacb.com.

  • Hvordan overlever jeg julen?

    Hvordan overlever jeg julen?

    For rigtig mange af os, er julen den bedste tid på året! For rigtig mange af os, er julen den værste tid på året. Og for endnu flere af os, er den rigtig meget af begge dele. Forventninger, ønsker, minder, traumer, svigt, overforbrug, lettelse, lykke og skuffelse blandes sammen i denne måned, i en kæmpe julekage af følelser, som det kan være svært at fordøje. Dette betyder, at mange af de sociale begivenheder i julen der er ment som en hyggestund, for nogle af os kan opleves stressende og angstprovokerende. Jeg har ikke nogen one-size løsning til rådighed på, hvordan alle de blandede julefølelser kan forløses, men jeg vil gerne dele nogle af mine forslag til ikke at overbelaste en hjerne, der allerede er belastet i forvejen, uanset om det er tankemylder, angst, svære følelser eller udbrændthed der ligger bag.

    Hjernen bruger rigtig meget energi på at omstille sig til nye opgaver. Opgaver som at overskue folks ønskesedler, planlægge en julefrokost, forholde sig til flere mennesker til en julefrokost og andre situationer hvor det er nødvendigt hyppigt at skifte fokus, er ikke noget vi normalt tænker over når vi har det godt. Det er dog ofte én af de funktioner der tydeligt svækkes, når hjernen udtrættes. Andre tegn kan være manglende lyst til at deltage, angstsymptomer og katastrofetanker. Det kan være svært at tænke rationelt, og mange er tilbøjelige til at skamme sig over deres symptomer, i stedet for at søge støtte fra omgivelserne.

    1. Det er i orden ikke at have lyst! Dette gælder i mange af livets henseender, men ofte er vi opdraget til at gøre hvad vi ”bør” gøre, ikke det vi har godt af. Hvis du er ked af det eller sur, kan du spørge dig selv, om det vil være i orden også at have de følelser med der hvor du skal hen. Essensen af julen (i hvert fald som jeg forstår det oprindelige koncept), er at vi alle er elsket som vi er, og ikke kun for den maske vi sætter på for at leve op til forventningen om, at alle er glade i julen. Lever selskabet ikke op til det kriterie, er det ikke et julearrangement, og så er du lovligt undskyldt.

    2. Gå ikke alene. Find én eller to allierede, som ved hvordan du har det, og ved hvordan de kan støtte dig. Ofte kan det hjælpe bare at vide, at du ikke er alene.

    3. Tag afsted alligevel. Ofte er angsten og de negative forventninger kraftigst lige op til du skal noget, og aftager så hurtigt når din frygt bliver afkræftet. Det kan selvfølgelig ikke garanteres at det bliver en god oplevelse, så husk råd nummer 4:

    4. Aftal med dig selv hvornår du har givet dig selv en chance. Det er selvfølgelig en rigtig god ide at tage hjem igen, hvis du opdager at julefrokosten lever op til dine værste mareridt, men giv dig selv mulighed for at se det med dine egne øjne, i stedet for at lade angsten og katastrofetankene vurdere det for dig. En aftale kan eksempelvis være: ”Jeg giver det lige en time, og hvis jeg stadig har xxx symptomer, tager jeg hjem og roser mig for at have vovet mig afsted.”

    5. Afstem forventninger med værten. Det kan jo ske at værten for det du skal til, har nogle meget klare forventninger til hvad der skal foregå, og at du der har svært ved at holde til det, kommer til at gå fra det ene nederlag til det næste. I så fald, se råd nummer 1. Det kan dog også ske at værten er en person, der faktisk godt kan forstå at du er nødt til at gøre en ekstra indsats for at passe på dig selv, og vil være ked af at det bliver en dårlig oplevelse for dig at være med, og måske ligefrem kan hjælpe med ét eller andet.

    6. Hold rygepauser. Jeg vil selvfølgelig ikke anbefale at begynde at ryge, men de afbræk hvor man går for sig selv, eller sammen med en lille flok, ud og får lidt frisk luft og ro i hovedet, er altså så sunde, at jeg mistænker dem for at være medvirkende til at tobak er så afhængighedsskabende.

    7. Alkohol! På én gang løsning og årsag til mange af de problemer der opstår i julen. Alkoholens evne til at dæmpe de mekanismer der begrænser os, gør at den virker angstdæmpende, og vi bliver mere direkte med at udtrykke vores følelser og føle os tættere på hinanden. Meget alkohol dæmper vores tilbageholdenhed meget, og det kan blive svært at styre hvad der kommer ud. Det kan både give flere konflikter her og nu med de mennesker du er sammen med, eller konflikter med dig selv dagen efter, når du har udleveret dig selv mere end du følte dig klar til. Der er selvfølgelig også en masse andre sundhedsskadelige effekter, som du sikkert hurtigt vil kunne Google dig frem til. Hvis du vil skåne din hjerne, så beslut dig for hvor meget du vil drikke pr. time, og drik som minimum en tilsvarende mængde vand. Husk at mere vil have mere, og på et vist promilleniveau bliver hjernen ligeglad med hvad du sagde til den inden festen. Det gælder om at stoppe inden du når der til.

    8. Hvis du alligevel beslutter dig for at pjække fra julefesten, så se Die Hard! Det er en rigtig god actionfilm, der handler om alle de særlige ting i julen som ikke får så meget plads: Komplicerede familierelationer, gidseltagning, klaustrofobi, gå på glasskår, sårende bemærkninger og at skyde på hinanden med maskinpistoler. Hvis du alligevel ikke kan undgå det, så omfavn det.

    9. Del gerne denne liste med én eller flere du holder af, uanset om de er psykisk overbelastede eller ej. Jo mere vi snakker om problemerne, desto mindre tabubelagt og angstfremkaldende er det at have dem, og så kan vi få arbejdsro til at gøre noget ved dem.

    10. Hav en XXXX jul! Om den bliver god eller dårlig handler ikke om hvilke følelser der fylder mest inde i dig når jorden har en bestemt position i forhold til solen, men om at vi alle giver plads til både hinanden og os selv.