Ring til os på 29 72 06 77

Indlægget er tagget med ‘Uro og rastløshed’

  • Hvad er angst?

    Jeg oplever ofte, at de mennesker jeg taler med bliver overraskede over at få at vide, at de har angstsymptomer. En mulig forklaring på dette kan være, at der i informationsmateriale om angst, ofte kun er fokus på symptomerne på panikangst, og på hvor ubehageligt det er. Set fra et behandlerperspektiv, er angsten imidlertid et nødvendigt værktøj til at diagnosticere, hvilke følelser en klient har svært ved at rumme.

     

    Til dig der ofte mærker til angsten eller dens følgevirkninger, vil jeg i dette og kommende blogindlæg, dele mine notater fra et oplæg jeg skal holde sidst på måneden, hvor jeg forsøger at give et mere nuanceret syn på angsten, det vi gør for at slippe for den, og på de følelser som det hele dækker over.

     

    Frygt vs. Angst

    Mens frygt er en følelsesmæssig reaktion på en uovervindelig ydre fare, er angsten et signal om en indre aktivering af ”forbudte” følelsesmæssige tilstande. Det betyder, at angst aktiveres fordi den primitive krybdyrhjerne har lært, at bestemte følelsesmæssige tilstande er farlige, fordi de skader relationen til personer vi er afhængige af for at overleve. Krybdyrhjernen registrerer nemlig ikke vores alder, og reagerer på samme måde som da du blev født, og var prisgivet prisgivet uden dine forældres konstante omsorg!

     

    Angsten kaldes ofte et faresignal, men egentlig er der bare tale om, at kroppen aktiveres til at reagere på, at der sker noget vigtigt for os, især i forholdet til andre mennesker. Der er ikke noget godt dansk ord for denne aktivering, ofte bruges det engelske arousal, som kan oversættes til ”vågenhed, opvagthed eller vagtsomhed”, afhængig af hvor kraftig en aktivering den beskriver.

     

    Denne vågenhed er nødvendig for at vi kan holde os vågne, holde opmærksomheden og engagere os i noget, om det så er at læse en bog, spille en fodboldkamp eller sige til sine kæreste, at man elsker dem. Kort sagt aktiveres den, når noget føle vigtigt at forholde sig til. Det er overaktiveringen af denne mekanisme, som kan blive et problem for os. Når den opfører sig som om der er noget galt med det vi føler!

     

    Den forhøjede angst, er ganske rigtigt en belastning for kroppen, som slider på hjertet og immunsystemet, og øger risikoen for betændelsestilstande i kroppen og deraf følgende sygdomme. Angst eller arousal er dog ikke i sig selv en sygdom, eller noget vi behøver bekymre os over, det er bare kroppen der bliver aktiveret af vores følelser til at handle.

     

     

    Angstens kropslige udtryk

    Almindelig aktivering forårsaget af følelsesmæssigt eller fysisk engagement

    Øget puls
    Dybere og hurtigere vejrtrækning
    Uro i kroppen
    Øget energi
    Rastløshed
    Varme i kroppen og sveden

     

    Angst i den tværstribede muskulatur (når angsten holder dig tilbage):

    Spændingshovedpine
    Spændinger i nakke, ryg og skuldre
    Tænderskæren og spændingssmerter i kæbemuskler
    Anspændthed i hænder og underarme
    Anspændthed i lår, lægmuskler og ankler
    Spændte mavemuskler
    Kramper eller rystelser
    Rygsmerter
    Kvælningsfornemmelse
    Overfladisk vejrtrækning
    Brystsmerter
    Kolde hænder og fødder

     

    Glatstribet muskulatur og somatisering (når angsten vil have dig til at flygte):

    Forstyrret hjerterytme (Få ALTID undersøgt dette af en læge)
    Hosten, astma- eller strumalignende symptomer
    Diarre, kvalme eller forstoppelse
    Irritabel tyktarm
    Sure opstød (reflux)
    Tab af muskelstyrke (“gummiben”)
    Tissetrang og ufrivillig vandladning
    Migræne

    Kognitive/sansemæssige forstyrrelser (den totale overvældelse)

    Visuelle forstyrrelser (sløret syn, tunnelsyn, se stjerner)
    Forstyrrelse af hørelsen, fx midlertidige tinnitus-symptomer
    Tab af hukommelse og koncentration (”den sorte klap går ned”)
    Svimmelhed
    Bevidstløshed
    Ud-af-kroppen oplevelse (dissociation)
    Hallucinationer på én eller flere sanser
    Forvrænget virkelighedsopfattelse

     

    Undgåelse af angsten – en rationel løsning på en irrationel reaktion

    Når angsten aktiveres, går det ofte så stærkt, at vi ikke når at registrere hvad der udløser den. Det er så op til frontallapperne (hjernens cockpit, hvorfra vi (prøver at) styre hvad der sker i resten af kroppen), at forsøge at regne ud, hvad det er den ubevidste del af hjernen reagerer så voldsomt på.

    Krybdyrhjernen vil instinktivt få os til, at undgå steder og situationer, hvor vi har oplevet angsten.

    Frontallapperne hvis primære eksistensberettigelse er at skabe sammenhæng mellem ydre begivenheder og indre tilstande, ved som regel ikke hvad krybdyrhjernen reagerer på, men vil blot prøve at få tingene til at passe sammen. Den kan derfor give sig til, at lede efter eksempler der forklarer og bekræfter det rationelle i krybdyrhjernens irrationelle strategi.

     

    For eksempel:

    “det er en god ide at blive hjemme fra festen, for du er alligevel for nervøs til at kunne være i godt humør”,

    og næste gang kan det være

    “De andre synes du er underlig fordi du ikke kommer til festerne, så det kan ikke betale sig at forsøge, at lære dem bedre at kende”.

    Snart kan den “rationelle” hjerne med stor overbevisning fortælle dig:

    “Du har ikke nogen venner, så andre mennesker vil opfatte dig som en belastning, og afvise dig, så du har god grund til at være nervøs”.

     

    På den måde kan hjernen udvikle sin egen logik, der vedligeholder en undgåelsesstrategi, som gør det endnu sværere at håndtere angsten.

     

    Næste indlæg kommer til at handle mere om de bevidste og ubevidste undgåelsesstrategier som får os til at undgå angsten.

    Psykolog Anders Christian Böss